31 oktober 2022
Smarte Julesæt til damer, herre og børn
Findes der noget bedre end at sidde i sin behagelige og varme sweatshirt og sine sweatpants, imens man ser en god julefilm og spiser hjemmelavede klejner og konfekt? Så skulle det være fordi, at der var søde julemotiver på dit matchende sæt.
Juletøj, altså tøj med alverdens julemotiver, er blevet super populært. Den uhøjtidelige påklædning bringer smil på læberne og kommer i mange forskellige afskygninger: Julesweatre, julekjoler, juleskjorter, julepyjamasser og julesæt.
I løbet af de seneste par år er interessen for juletøj steget markant. Nu håber man faktisk, at mormor giver en grim julesweater i julegave. Går dit ønske ikke i opfyldelse, kan du heldigvis gå på opdagelse i vores store sortiment af juletøj. Men hvorfor er det grimme, søde og sjove juletøj blevet så populært over de seneste par år? Det kigger vi lidt nærmere på her.
Sweatsuits i en pandemi
De mange timer, som blev brugt derhjemme under Corona-nedlukningen, har været hårde for det formelle og ”stive” tøj. De stramme bukser, den fine kjole og de hvide skjorter blev skiftet ud med bevægeligt og komfortabelt tøj – og der var også plads til et par ekstra Corona-kilo.
Man kunne ikke lave meget andet end at sidde i sofaen, gå lange ture, få en hobby (fx puslespil eller strikning) eller tilberede og spise lækker mad. Alle disse aktiviteter har det tilfælles, at komfortabelt tøj er afgørende. Her kommer den matchende sweatsuit ind i billedet.
Det var ikke længere kun motionister og børn, der gik rundt i de behagelige klæder, men alle – uanset alder. De populære sæt kommer i matchende farver og sprudlende tie-dye. De kommer også med motiver og fra forskellige brands med logo på, så alle kan finde et sæt, der passer til ens individuelle stil. Tracksuits med julemotiver er selvfølgelig ingen undtagelse.
Julesæt til alle
Uheldigvis har Corona-nedlukningen været skyld i mange aflyste arrangementer, og dette gør sig især gældende for de arrangementer, der finder sted i julemåneden. Med udskudte julefrokoster har det fine tøj samlet støv i skabet, mens julesættene har været det mest brugte tøj i julemåneden.
Hos os finder du komfortable tracksuits med julemotiver, som er tilgængelige i størrelserne XXS – 3XL. Sættene passer derfor også til både herre og damer. De er lavet i 100 % økologisk bomuld, og kvaliteten er helt i top.
I forhold til styling kan man gå all in med et matchende julesæt, hvor både sweatpants og sweatshirt pryder kroppen på samme tid. Du kan også nedtone julemotiverne og bruge din sweatshirt med et par jeans. Hvis du på den anden side kan lide at lege med motiv og print, kan du matche dine sweatpants med en sjov eller grim julesweater. Hvis det bliver lidt for meget jul på en gang, kan du også sætte dem sammen med en ’almindelig’ striktrøje uden julemotiv.
Glæden ved julemotiver
Julesweatsuits er også designet med motiver, som – sjovt nok – lige er noget for juleelskeren. Juleglæden har måske også fået lov til at fylde ekstra meget i de sidste par dystre år.
Usikkerhed om fremtiden og dårlige nyheder har været en realitet under pandemien. Det var derfor nødvendigt at grine, når det var muligt. Man skulle sørge for at finde på ting, som kunne virke opmuntrende i en mørk periode.
Mange har håndteret de dårlige nyheder ved at finde den barnlige (i ordets mest positive forstand) glæde frem i juletiden. Det er kommet til udtryk på mange forskellige måder. Nogle har pyntet hele lejligheden eller huset op, Clark Griswold-style, mens andre har bagt julekager eller klædt sig i tracksuits med opløftende julemotiver.
Hvis du og din partner eller hele din familie elsker at lave søde og sjove julekort med et nyt fotografi af jer hvert år, som I sender rundt til familie og venner, kan I lave et tema med sweatsuits. Med matchende eller forskellige motiver på jeres sæt kan I skabe en afslappet vibe, hvor I enten lavet et fotoshoot på den store bagedag eller holder en historieoplæsning ved en tændt kamin. Mulighederne er uendelige, og kun din julefantasi sætter grænserne.
Den perfekte tilføjelse til julegarderoben
Der er mange forskellige størrelser på en julegarderobe. Måske har du kun en nissehue og et par forskellige grimme og sjove julesweatre, eller måske har du juletøj og juleaccesories nok til, at alle julemandens hjælpere kan blive klædt godt på.
Uanset hvor du befinder dig på skalaen, vil du med et julesæt være klædt godt på til alle julens hyggelige begivenheder: Julebagedag, adventssøndage, når du skal se julekalender og -film og selvfølgelig på juleaftensdag, når gaverne skal lægges under træet, og når maden skal forberedes.
Kan du heller ikke få nok af skønne motiver og bløde materialer? Frygt ej – når du smider dit matchende sweatsuit om aftenen for at gå i seng, kan du hoppe lige direkte over i en dejlig julepyjamas og varme julesokker. Du finder hos os matchende julepyjamas til damer, herre og børn.
Der er også kommet en god ting ud af Corona – lysten til at gå i humoristisk og uhøjtideligt tøj, som er komfortabelt at have på. Så hvis du fik startet en god samling af julesæt eller grimme julesweatre under pandemien, er der lagt et godt fundament for at udvide samlingen og erklære det komfortable tøj for vinderen af pandemien.
Se også
9 november 2022
Adventssøndagene er for mange lig med ekstra julehygge i et afslappet weekendtempo. Her samles man med familie ...