Handelsbetingelser

Happy Seasons © / Jule-sweaters ApS  ·  Senest opdateret: maj 2026

Vi vil gerne gøre det nemt og trygt at handle hos os. Hos Happy Seasons får du hurtig levering, dansk kundeservice og 100 dages fleksibilitet: Du kan nemt bytte størrelse eller returnere til gavekort, hvis du hellere vil vælge noget andet senere. Har du brug for hjælp, sidder vi klar.

Har du spørgsmål? Skriv til info@jule-sweaters.dk eller ring på +45 81 60 00 71.

1. Virksomhedsoplysninger

NavnHappy Seasons / Jule-sweaters ApS
CVRDK38030914
AdresseHermodsvej 18B
8230 Åbyhøj, Danmark

2. Bestilling og ordrebekræftelse

Når du gennemfører en bestilling på jule-sweaters.dk, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Skulle der mod forventning være en udsolgt vare, en åbenlys fejl i pris eller beskrivelse, eller en ordre vi ikke kan gennemføre, kontakter vi dig hurtigst muligt.

Hvis en ordre ikke kan gennemføres, bliver du naturligvis fuldt refunderet.

Alle priser er i danske kroner og er inklusive moms.

3. Betaling

Vi modtager betaling med følgende betalingsmetoder:

  • Visa og Mastercard
  • MobilePay
  • Klarna, herunder betal nu, betal senere eller delbetaling, se Klarnas egne vilkår
  • Anyday, delbetaling, se Anydays egne vilkår
  • Gavekort udstedt af Happy Seasons / Jule-sweaters ApS

Beløbet reserveres ved købet.
Beløbet trækkes først, når ordren afsendes. Ved Klarna og Anyday gælder disse udbyderes egne betalingsbetingelser.

Al betalingskommunikation er krypteret via SSL. Vi opbevarer aldrig kortoplysninger.

4. Levering

På jule-sweaters.dk leverer vi til Danmark, Grønland, Island og Færøerne. Vi pakker og sender hurtigt, så du kan få din ordre så hurtigt som muligt.

I Danmark er der fri fragt til pakkeshop ved order på 499 kroner eller derover. 
Hjemmelevering eller firmalevering koster altid ekstra. 

Land Forventet leveringstid
Danmark 1 til 2 hverdage
Grønland, Island og Færøerne 4 til 10 hverdage

Du modtager en forsendelsesbekræftelse med trackingnummer, så du kan følge din pakke hele vejen.

Leveringstider er vejledende og kan variere i højsæsonen, særligt i november og december. Vi tager forbehold for forsinkelser hos fragtpartnere uden for vores kontrol. Omkring Black Friday kan der være 1 til 2 dages ekstra leveringstid fra fragtleverandører.

Tip: Bestiller du inden kl. 15:00 på en hverdag, sendes ordren typisk samme dag.

4.1 - Force Majore

Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftalen som skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder men ikke begrænset til:

  • Strejke
  • Naturkatastrofer
  • Krig
  • Pandemier
  • Transportproblemer
  • Myndighedstab

4.2 - Ikke afhentede pakker

Hvis du ikke afhenter din pakke i den pakkeshop du har valgt - og den kommer retur til Jule-Sweaters ApS, refunderes du for ordren. Der fratrækkes et gebyr på 100 kr.  Beløbet dækker de faktiske omkostninger til fragt, returfragt og håndtering.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

5. Returnering og bytte

Vi ved, at størrelser kan være svære at ramme, og at man ikke altid er helt sikker, når man handler online. Derfor har vi gjort det nemt og fleksibelt:

🔄 100 dage — nemt at bytte størrelse. Har du valgt en forkert størrelse? Intet problem. Du kan bytte til en anden størrelse i op til 100 dage efter dit køb. Du betaler kun 39 kr. for returlabelen, og vi betaler fragten på den nye vare til dig.

🎁 100 dage — retur til gavekort. Vil du hellere vælge noget andet senere? Du kan returnere til gavekort i op til 100 dage efter dit køb. Gavekortet kan bruges på vores webshop. Returlabel koster 39 kr.

💳 14 dage — penge tilbage. Du har selvfølgelig 14 dages lovpligtig fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre. Ved rettidig fortrydelse får du pengene tilbage til den oprindelige betalingsmetode. Returlabel koster 39 kr., hvis du vælger at bruge vores label.

Du kan vælge at bruge vores returlabel til 39 kr., som fratrækkes din refundering, eller du kan selv købe returfragt hos en valgfri fragtudbyder. Ved reklamationer og fejlbehæftede varer betaler vi naturligvis returfragten.

Uanset hvilken mulighed du vælger, kan du oprette det hele via vores returportal.

Bruger du vores returlabel, fremgår returadressen automatisk af labelen. Vælger du egen fragt, finder du returadressen i portalen.

Ved brug af den lovpligtige fortrydelsesret skal varen sendes retur senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet. Hvis du opretter returneringen i vores returportal, regnes fristen fra oprettelsen i portalen.

For vores udvidede 100 dages bytte og retur til gavekort skal returneringen oprettes inden for 100 dage fra modtagelsen, og varen skal sendes retur senest 14 dage efter oprettelse i portalen.

Betingelser for varens stand

  • Varen skal returneres ubrugt, uvasket og i samme stand som ved modtagelsen.
  • Varen skal have originale hangtags og mærker samt være fuldstændig uden brugsspor.
  • Vi anbefaler kraftigt, at du sender varen tilbage i sin originale polybag eller anden forsvarlig emballage, da det beskytter varen mod farve, lugt, fugt og skader under transporten.
  • Hvis varen modtager skade, tager lugt til sig eller bliver forringet under returtransporten på grund af mangelfuld indpakning, hæfter kunden for værdiforringelsen.
  • Varer med fjernede eller brudte hangtags, manglende mærker, vask, lugt, pletter, hår, makeup, parfume, tydelige brugsspor eller anden forringelse anses som taget i brug.
  • Varer, der er taget i brug eller ikke længere kan sælges igen som nye, har en værdiforringelse svarende til varens fulde købspris. Der udbetales derfor ikke refundering for sådanne varer.
  • Ønsker du en vare uden refundering sendt retur til dig, kan dette ske mod betaling af fragt og håndtering.
  • Vores udvidede 100 dages bytte og retur til gavekort gælder kun varer, der er ubrugte, uvaskede, med originale hangtags og mærker, og i en stand hvor de kan sælges igen som nye.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du efter forbrugeraftaleloven ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage fra den dag, du modtager din ordre. De første 14 dage kan du få pengene tilbage til den oprindelige betalingsmetode.

Har du bestilt flere varer i samme ordre, men modtager dem på forskellige tidspunkter, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Efter de 14 dage tilbyder vi som en ekstra service, at du i op til 100 dage kan bytte til en anden størrelse eller returnere varen og få beløbet som gavekort til vores webshop, hvis varen opfylder betingelserne for vores udvidede returservice.

Du kan benytte standardfortrydelsesformularen nederst i disse handelsbetingelser eller blot oprette returen direkte i vores returportal.

Du kan ikke fortryde købet ved blot at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked om, at du ønsker at fortryde købet.

Tilbagebetaling ved fortrydelse

Ved fortrydelse refunderer vi beløbet til den oprindelige betalingsmetode. Hvis hele ordren returneres, refunderer vi også den billigste standardlevering, hvis du har betalt for levering. Bruger du vores returlabel, fratrækkes 39 kr. i refunderingen.

Ved delvis returnering refunderes leveringsomkostninger ikke, hvis du beholder en eller flere varer fra ordren.

Hvis varen er værdiforringet som følge af håndtering ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, fratrækkes værdiforringelsen i refunderingen.

Vi refunderer uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet. Vi kan vente med refunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har sendt dokumentation for returneringen.

 

Hvis du laver en ombytning af din ordre, betragtes det ikke som en ny købsaftale, men som en ændring af den oprindelige handel, og derfor følger den nye vare stadig fortrydelsesfristen fra den oprindelige ordre. Det er altså den oprindelige købs- og leveringsdato, der gælder.

Gratis gaver og kampagnefordele

Hvis du returnerer en ordre, hvor der fulgte en gratis gave, kampagnevare eller anden fordel med, skal denne også returneres, hvis betingelserne for gaven ikke længere er opfyldt efter returneringen. Manglende returnering medfører fradrag i returbeløbet svarende til gaveværdien.

6. Reklamationsret ved fejl og mangler

Vi leverer selvfølgelig kun varer af god kvalitet. Hvis du alligevel modtager en vare med en fabrikationsfejl eller en mangel, er du dækket af 2 års reklamationsret efter købeloven.

Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede ved leveringen, og ikke normal slitage, forkert vask, forkert brug eller skader opstået efter modtagelsen.

Opret en reklamation

  1. Gå til returportalen og opret en reklamation.
  2. Beskriv fejlen og upload et billede af manglen.
  3. Vi behandler din henvendelse og vender tilbage hurtigst muligt med en løsning.

Reklamationer kan alternativt sendes pr. e-mail til info@jule-sweaters.dk med billede og ordrenummer.

Ved berettigede reklamationer afholder vi fragten. Du vil aldrig blive bedt om at betale for at returnere en fejlbehæftet vare.

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

7. Gavekort

Gavekort udstedt af Happy Seasons / Jule-sweaters ApS er gyldige i 2 år fra udstedelsesdatoen, medmindre andet fremgår af gavekortet. Gavekortet kan bruges på vores webshop.

  • Gavekort kan som udgangspunkt ikke udbetales til kontanter, medmindre andet følger af gældende lovgivning.
  • Hvis udbetaling af et elektronisk gavekort eller elektronisk værdibevis efter lovgivningen skal ske, kan der i gyldighedsperioden opkræves et administrativt gebyr.
  • Restbeløb bevares og kan bruges ved fremtidige køb inden for gyldighedsperioden.
  • Mistede eller stjålne gavekort erstattes som udgangspunkt ikke.

Gavekort, rabatkoder og kampagnefordele, der er udstedt gratis som led i konkurrencer, kampagner, goodwill eller salgsfremstød, kan ikke udbetales til kontanter, medmindre andet følger af gældende lovgivning.

8. Personoplysninger og cookies

Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med GDPR og dansk databeskyttelseslovgivning.

Vi indsamler og behandler de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre og levere din ordre, herunder navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og betalingsoplysninger. Dine oplysninger deles kun med tredjeparter, når det er nødvendigt for at behandle din ordre, eksempelvis fragtpartnere, betalingsudbydere og tekniske samarbejdspartnere.

Du har til enhver tid ret til at få indsigt i, rette eller slette de oplysninger, vi har registreret om dig. Kontakt os på info@jule-sweaters.dk.

Vores hjemmeside anvender cookies til at forbedre din oplevelse og til statistik. Du kan til enhver tid administrere dine cookie-præferencer via vores cookiebanner.

Du kan læse vores fulde privatlivspolitik her.

9. Klageadgang

Er du ikke tilfreds med din oplevelse hos os, hører vi meget gerne fra dig. Skriv til info@jule-sweaters.dk, så forsøger vi altid at finde en løsning.

Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du som forbruger indgive en klage til:

  • Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager
    Toldboden 2, 8800 Viborg
    www.naevneneshus.dk

Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan klagen i nogle tilfælde indbringes for Forbrugerklagenævnet.

Som udgangspunkt skal varen eller ydelsen have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 790 kr. Beløbsgrænserne kan ændre sig, og der kan være et gebyr for at få klagen behandlet.

 

 

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til Happy Seasons / Jule-sweaters ApS, Hermodsvej 18B, 8230 Åbyhøj, Danmark, info@jule-sweaters.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:

  • Ordrenummer:
  • Bestilt den:
  • Modtaget den:
  • Forbrugerens navn:
  • Forbrugerens adresse:
  • Forbrugerens underskrift, kun hvis formularens indhold meddeles på papir:
  • Dato:

 

Disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister, der ikke kan løses i mindelighed, afgøres ved danske domstole med Retten i Aarhus som værneting, medmindre ufravigelig lovgivning foreskriver andet.

Som forbruger er du altid beskyttet af de ufravigelige forbrugerregler i dit hjemland.

Happy Seasons / Jule-sweaters ApS  ·  DK38030914  ·  Hermodsvej 18B, 8230 Åbyhøj  ·  info@jule-sweaters.dk  ·  +45 81 60 00 71

Disse handelsbetingelser er senest revideret maj 2026 og gælder for køb foretaget på jule-sweaters.dk.