Hvorfor holder vi jul?

Julen er manges yndlingshøjtid. Det er koldt og mørkt udenfor, så vi samles indenfor med tændte stearinlys og ild i pejsen (eller knitrende snydeild på TV’et). Den danske hygge stortrives ved juletid, hvor maden er god, snapsene glider ned, julekagerne bages og julemusikken drøner derudaf i døgndrift.

Mange ved, at svaret på, hvorfor vi holder jul, har et eller andet med Jesus at gøre. Men hvordan er det nu lige, det egentlig hænger sammen? Bliv klogere på, hvorfor vi holder jul, så du kan være en know-it-all til de forskellige arrangementer i julemåneden.

Til sidst finder du en liste over mærkedage i julen, som de fleste danskere fejrer eller markerer på den ene eller anden festlige og julede måde. For i Danmark er julen ikke noget, vi bare fejrer en enkelt dag – hvorfor nøjes med at hygge sig én dag, når man kan hygge sig hele december?

Hvorfor holder vi jul? Historisk set

At holde en form for fejring på tidspunktet omkring slutningen af december er langt fra en ny ting. Vi skal nok holde de historiske fakta korte, så du ikke skal huske alt for mange kedelige detaljer, når du skal blære dig til julefrokosten.

Inden kristendommen fik sit indtog, holdt man en midvinterfest, som var en fejring af lysere tider, og som måske kan kaldes for en type nytårsfest. Med kristendommen blev midvinterfesten skiftet ud med ikke kun at være en fejring af lysere tider, men også at være en fest for Jesus’ fødsel. Det er omkring år 900, at denne form for julefest siges at have fået sit greb om Norden.

Hvornår Jesus egentlig blev født, er der ikke rigtig nogen historiske kilder, der kan fastslå. Dog besluttede nogle kristne kirkefædre, at Jesus blev født den 25. december. Men hvorfor holder vi jul den 24. december så?

En tidlig jul i Norden

Okay, nu har vi fået slået fast, at vi i julen fejrer Jesus’ fødsel, som egentlig er den 25. december. Når vi ser udenlandske julefilm, er vi vant til at se familier holde jule og pakke gaver op om morgenen den 25. december. Det virker jo meget logisk og minder mest af alt om, når man fejrer sin egen fødselsdag. Så hvad er der gået galt, siden vi holder jul en dag for tidligt?

Selvom Norden faktisk er et af de eneste steder, hvor julen fejres den 24. og ikke 25. december, er der ikke gået noget galt. Der er faktisk en meget simpel forklaring på forskydningen.

Før i tiden – i nordisk tidsregning – begyndte dagene ved solnedgang og ikke ved midnat som i dag. De mente altså, at fejringen af Jesus skulle begynde om aftenen, fordi det tidspunkt var starten på en ny dag for dem. Og det har man så holdt fast i i Norden, hvilket er årsagen til, at vi fejrer juleaften og ikke julemorgen.

Hvorfor holder vi jul? Kulturelt set

Måske er det også lidt lige meget, om vi fejrer Jesus’ fødsel den ene eller anden dag – for der er ikke rigtig nogen, der med sikkerhed kan sige, hvornår han blev født. For de fleste danskere handler spørgsmålet om, hvorfor vi holder jul i virkeligheden heller ikke så meget om, hvornår den langhårede sandalmand kom til verden.

Julen er for mange i Danmark lig med hygge med familie og venner. Det helt store fokus er på at glæde hinanden enten med lækker julemad eller gode gaver. Der er selvfølgelig også nogen, der går i kirke til julegudstjeneste. Men for mange er det at samles med familien og se Disneys store juleshow lige så vigtigt.

I Danmark er julen ikke noget, som kun bliver fejret én dag. Julen spreder sig ud over mange dage, hvor forskellige traditioner hører til forskellige datoer. Du kan læse mere om de mest almindelige mærkedage herunder.

Mærkedage i julen

Advent:

Fra fjerde søndag før jul og frem til 24. december er søndagene markeret som adventssøndage. Det er efterhånden blevet en tradition for mange danske familier at give adventsgaver på disse søndage. 1. søndag i advent kan godt falde i sidste weekend af november.

1. december:

Selvom man har smugstartet med 1. søndag i advent i november, så markerer 1. december julemånedens begyndelse. Her starter julekalenderne, man pynter op, kalenderlyset tændes, og for mange er det også begyndelsen på en skøn pakkekalender.

13. december:

Så er det blevet luciadag, hvor en hvidklædt luciabrud med levende lyskrans på hovedet går optog.

23. december:

Lillejuleaften! Nu er ventetiden snart forbi, og mange bruger dagen på at pynte juletræet.

24. december:

Juleaften er endelig kommet. I Danmark spiser man julemiddag, risalamande og går rundt om juletræet med sang. Og så er der det for mange børn vigtigste moment: julegaverne.

25. december:

1. juledag, hvor mange holder julefrokoster med familien eller slapper af derhjemme og nyder gaverne.

26. december:

2. juledag er for mange en nøjagtig gentagelse af 1. juledag.
Vi håber, du er blevet klogere på, hvorfor vi holder jul i Danmark. Og uanset om man går op i de kristne traditioner eller ej, er julen den tid, hvor den danske hygge bedst kommer til udtryk.