30 oktober 2022
Juleaktiviteter
December måned går enten mega hurtigt eller super langsomt. Hvis du glæder dig som et lille barn til juleferien omkring den 23. december, kan ugerne op til virke uendeligt lange. Er du på den anden side kørt helt over med stress over at pynte op derhjemme, holde styr på maden og gæsterne til juleaften og skulle købe julegaver til hele familien, kan dagene i december synes ikke at indeholde timer nok.
Uanset om du er i den ene eller anden ende af skalaen, kan det være en rigtig god idé at tage en velfortjent pause fra hverdagens venten eller stress. Det er jo meningen, at man skal hygge sig i december med dem, man holder af, så træk stikket og planlæg en dag med hyggelige juleaktiviteter.
Er din familie for travl, eller er du den eneste, der faktisk nyder at jule i december, er alle de nedenstående aktiviteter også hyggelige solo. Om du skal hygge om andre eller dig selv med disse juleaktiviteter, er ligegyldigt. Julen står for døren, og nu er det tid til julehygge!
Julebagedag
Julestemningen kan først rigtigt indfinde sig, når julelækkerierne er i hus. Så spænd forklædet, på med nissehuen og dine yndlingsjulesange, og gør klar til en bagedag som ikke engang Den Store Bagedyst kan hamle op med. Klar, parat, bag!
Man kan gå mange veje med julebagning derhjemme. Måske er man netop i det konkurrenceprægede hjørne a la de gode bageprogrammer på TV, hvor man løber rundt om hinanden i forsøget på at lave den bedste batch pebernødder. Der er jo heller ikke noget bedre end at være bedre til noget end sine søskende!
Man kan også stille og roligt komme ned i tempo og nyde det afslappende element i at stå med hænderne i kagedejen. Lad telefonen ligge i et andet rum, få en god dyb snak med dem, du bager sammen med, eller lyt til en sjov julepodcast. Uanset hvad din tilgang er til bagedagen, kommer der julelækkerier ud på den anden side, som du kan nyde resten af måneden (eller ugen, afhængigt af hvor godt de smager).
Juleshopping
Måske er du typen, der stresser over at skulle købe julegaver, og måske er du typen, der nyder det. Det kan uanset hvad være en god og hyggelig idé at sætte en hel eller halv dag af specifikt til julegaveindkøb. Lad dig inspirere af julemanden, og lav en liste, så du har styr på, hvem der skal have hvad, når du skal ud at juleshoppe amok.
Hvis du elsker at gå i butikker, lede efter den helt rigtige gave og nyde byens og butikkernes julepynt, er juleshopping sikkert den skønneste juleaktivitet for dig. Og det føles da tilfredsstillende at sidde i byens pulserende liv med en varm kop gløgg, velvidende om at alle julegaverne er købt og pakket ind. Så kan juleaften bare komme an.
Men hvis det er en pinsel for dig bare at tænke på et storcenter eller butikker, kan en juleshoppedag online være oplagt for dig. Du kan sidde derhjemme i din julepyjamas, bestille gaver med indpakning og have en julefilm kørende imens
Når du køber online hos Jule-Sweaters.dk, får du gratis fragt ved køb over 399 kr. Du finder et kæmpe udvalg af juletøj og -accessories til damer, herrer og børn, som uden tvivl vil blive årets julegave.
En tur til storbyen
Hvad end du bor i en storby eller ej, er et besøg i en af Danmarks større byer altid en skøn aktivitet i juletiden. Der er pyntet op til den helt store guldmedalje, og det dufter skønt af brændte mandler.
Et sted, der er ekstra magisk i juletiden, er Tivoli. Her får man julestemning for alle pengene, og det er en juleaktivitet, som er sjov uanset ens alder. Både i København og Aarhus kan du opleve the true wonders of christmas med jul i Tivoli og Tivoli Friheden.
I Aarhus finder du også Den Gamle By, som også er et enormt hyggeligt sted, når julen rammer. Her kan du komme tilbage i tiden og se, hvordan julen var i gamle dage. Efter en lang dag, hvor I har slentret rundt på brosten og i gamle huse, kan I jo afslutte dagen med en nymoderne julefilm i sofaen derhjemme.
En dag i sneen
Hvis vejret tillader det, og sneen er faldet i december, er der jo ikke nogen mere hyggelig juleaktivitet end en dag i sneen. Hvis du ikke er typen, der gerne vil bygge den flotteste snemand i kvarteret, kan du også nyde sneen med en lang gåtur i skoven med god julemusik i ørene.
Er du barn (eller en barnlig sjæl), kan den nyfaldne sne føles lige så god, som når kalvene bliver sluppet ud på græs efter en lang vinter i stalden. Hvis man er så heldig at have en god bakke, hvor man bor, kan det kun gå for langsomt med at finde kælken frem og se, hvem der hurtigst kommer ned for bunden af den snebeklædte bakke.
Og man kan selvfølgelig ikke sige sne uden at sige sneboldkamp. Det kan være en voldsom affære med isklumper forklædt som snebolde, men det kan også være en hyggelig lille outing fra indehyggen, hvor man får løbet lidt af alle julelækkerierne af sig. Og det er afgørende at holde sig varm i kampens hede. Hos Jule-Sweaters.dk finder du halstørklæder og huer, der gør dig klar til en dag i sneen.
Der findes et utal af hyggelige juleaktiviteter, og vi har bare nævnt en brøkdel af forslag til at få julestemningen i top. Forhåbentligt har du fået nogle gode idéer til, hvilke juleaktiviteter du kan hygge dig med i december.